|
Rationel Vinduer har udviklet indbrudshæmmende vinduer og døre, som gør det svært at være tyv i sommerhusområderne.
Når danskerne investerer i indbrudssikring, er det normalt
villaen - og ikke sommerhuset - der får glæde af pengene. Men det er måske en
forkert prioritering. Ifølge Danmarks Statistik er der nemlig hele 33 procent
større sandsynlighed eller risiko for et indbrud i et sommerhus end i en villa.
Rationel Vinduer A/S i Sdr. Felding ønsker derfor nu at sætte øget fokus
på sikringen af sommerhuset og tilbyder en serie indbrudshæmmende vinduer og
døre, som vil kunne reducere risikoen for indbrud til et minimum.
Ifølge
Danmarks Statistik blev der i 1. kvartal 2005 begået 1.725 indbrud i landets
214.055 fritidshuse. Det svarer til, at der på landsplan er en sandsynlighed på
over tre procent for, at et tilfældigt udvalgt sommerhus bliver udsat for
indbrud inden for et år.
Det indbrudshæmmende system fra Rationel
Vinduer hedder Security og gør kun livet besværligt for tyven - og ikke for
beboerne. Systemet kan mod en tillægspris på mellem 25 og 35 procent - afhængig
af udformningen - monteres i de fleste nye vinduer og døre i Domus- og
Aldus-serierne og gør det ekstremt svært og tidskrævende at bryde ind med
normale værktøjer. Og i praksis vil det næsten altid betyde, at tyven hurtigt
giver op og udser sig et andet ”ledigt” sommerhus i nabolaget.
Set udefra
ser de nye Security-sikrede vinduer og døre helt almindelige ud, men
hængselsforstærkning, robust sikkerhedsslutblik og forstærket rudemontage
kombineret med anvendelsen af lamineret glas samt andre tiltag gør, at de er
meget svære og tidskrævende at brække op med normale værktøjer. De modstår
således angreb med koben, stemmejern og skruetrækker, ligesom de kan klare slag
og spark fra selv en meget stor og stærk tyv. Et lille "Security"-mærke til at
sætte på dørene og vinduerne vil dog i langt de fleste tilfælde få tyven til at
give op på forhånd.
Der kan læses mere om Security i håndbogen "Vinduets
ABC", som er gratis og kan fås i alle førende byggemarkeder og tømmerhandler,
ligesom den kan bestilles på www.rationel.dk.
|