Hjælp med at stoppe tyveri af rideudstyr
- deltag i netværket!
Sådan bliver du medlem af netværket!
Alle kan være med til at stoppe tyve og hælere i den danske rideverden ved at tilmelde sig CrimeCode.Com's netværk. Det er GRATIS.
Hvis ryttere, forhandlere, rideskoler og sadelmagere står sammen i netværket, bliver det svært for
tyve at afsætte deres tyvekoster, da tyven sandsynligvis skal sælge sine "varer" til personer indenfor
rideverdenen. Jo flere der er med i netværket, jo større risiko løber tyven for at blive opdaget.
På den måde kan rideverdenen selv være med til at komme tyverierne til livs.
Medlemmerne i netværket får tilsendt efterlysninger på rideudstyr via deres email.
Hvert medlem bestemmer selv i hvilket geografisk område efterlysningerne må komme fra.
Hver nat tjekker systemet om der er kommet nye efterlysninger passende til medlemmets valg.
Hvis dette er tilfældet, får medlemmet en email.
Når en sadel bliver fundet, får medlemmerne af netværket besked om, at sagen er afsluttet.
Dette foregår ligeledes via email.
Her er et eksempel på hvordan netværket virker...
Lene bor i Lyngby og har lige fået stjålet sin sadel, der er CrimeCode.Com tyverimærket.
Hun går derfor ind på CrimeCode.Com og laver en efterlysning med foto af sadlen i kategorien "Rideudstyr",
der er en selvstændig undergruppe under "Indbo".
I løbet af natten sender systemet efterlysningen ud til
de medlemmer af netværket, der har valgt at modtage efterlysninger af rideudstyr i Københavns Amt eller hele landet.
Flere hundrede medlemmer har nu fået at vide, at Lenes sadel er efterlyst.
Pia bor i Odense. Hun har fået efterlysningen af Lenes sadel tilsendt, og hun har været inden på CrimeCode.Com for
at se billedet.
Hun bliver sidst på ugen tilbudt at købe Lenes sadel, som hun genkender med det samme.
På CrimeCode.Com afgiver Pia en observation, der omgående sendes direkte til Lene. På CrimeCode.Com kan Pia
også se hvilken politikreds, der har sagen, og evt. kontakte dem med tyvens identitet.
|
Vi opfordrer alle medlemmer af netværket til at vælge at modtage efterlysninger fra hele Danmark,
da sadler og andet rideudstyr hurtigt kan transporteres rundt i landet.
Alle medlemmer i netværket er anonyme. Af sikkerhedsgrunde er alle efterlysere også anonyme.
Først i det øjeblik, hvor der afgives en observation, bliver observatørens identitet oplyst, men
kun til efterlyseren af den pågældende sag. Dit navn bliver altså ikke offentliggjort på selve websiten.
Flere ryttere, forhandler, rideskoler og sadelmagere har allerede tilmeldt sig netværket for
at stoppe tyverierne i de danske stalde - hvad med dig?
Sådan bliver du medlem af netværket!
>>> Rideudstyr - hovedside
|